Nordex Food stod over for en større udvidelse af deres i forvejen smukke bygninger. Den nye tilbygning indeholder primært kontorlokaler og møderum. Det eksisterende facadedesign videreføres, men opfriskes med nye elegante detaljer og spændende materialevalg.
Projektet omfatter en etape to med nye kantinefaciliteter, som videreføres i samme formsprog, men beklædes i zink for at markere en differens mellem nyt og gammelt og for at skabe en større signalværdi ud mod vejen.