Arkitektfirmaet Signatura har tegnet en større udvidelse til Elektro i Brønderslev. Virksomheden har gennemgået stor vækst, og de eksisterende rammer for deres arbejde kunne ikke følge med. Udvidelsen indebærer en stor produktionshal samt et kontordomicil i to plan.
Der er ført en rød tråd igennem designet, så den nye hal og kontorbygningen spiller på samme udtryk, men er møntet på forskellige funktioner. Stilen er holdt simpel og moderne, og farverne er koblet op på firmaets logo for at give et godt helhedsindtryk.