Villa Skovparken, der er beliggende i et attraktivt område i Aabybro, er et stort enfamiliehus opført i et minimalistisk og stringent formsprog.
Efter bygherres ønske om et moderne og unikt udseende er der i designet fokuseret på de rene linjer, en simpel materialesammensætning samt store vinduespartier, der bidrager med et smukt lysindfald i boligens primære opholdsrum.
Der er i boligen skabt store og åbne rum, hvor lys og lange kig binder huset sammen med den omkringliggende terrasse samt husets store havearealer.