Denne unikke toplansvilla har en prominent placering på toppen af et skrånende terræn, hvilket giver flotte kig til det omkringliggende landskab. Den moderne form og det stilrene materialevalg giver huset et karakteristisk udtryk, og elementer som vinkælder og fitnessrum understreger, at der er kræset for detaljerne.
Opholdsrummene er fordelt på begge etager, og fra udkigsstuen på førstesalen er der adgang til to flotte tagterrasser. Herfra er der fuld udnyttelse af udsigten, og solen kan nydes i løbet af dagen.