I det åbne klitlandskab ligger Sommerhus Malin næsten uforstyrret af naboerne, hvilket udnyttes gennem store glaspartier, lækre terrasser samt udebrus. Det simple formsprog giver en ro til bygningen, mens de tre volumener, der binder huset sammen, giver nogle spændende rum, inde såvel som ude.
Et moderne sommerhusudtryk opnås gennem store vinduer, en flot træbeklædning på facaderne samt sedumtag. Fra opholdsrummene er der adgang til både åbne og lukkede terrasser samt udsigt til de bugtende klitter.